Scan HTP anbefaler transferprint for at opnå det bedste resultat af præcise farver og skarpe grafiske detaljer på polyester. Transferprint sikrer unik gengivelse af dit design på polyester.
Vi har specialiseret os i at printe på polyester og polyesterblandinger. Vi bruger transfermetoden, hvor mønsteret først printes på specialcoatet transferpapir. I den digitale printteknologi er farvevalget så godt som ubegrænset.
Overførslen fra papir til stof foregår i en separat proces i vores kalender (varmepresser). Farvestoffet ligger på transferpapiret i et meget tyndt lag. I kalenderens høje temperaturer søger farvestoffet væk fra papiret og fordamper ind i stoffet (sublimation). Stoffet absorberer farvestoffet, idet polyesterfibrenes molekyler lukker sig igen ved afkøling.
Transfermetoden giver en perfekt gengivelse af farver og selv meget detaljerede grafiske linjer.
Direkte print vinder ind, men teknologien har stadig sine begrænsninger
Direkte tryk med dispersionsfarver er en nyere teknologi, som vinder indpas og bevågenhed i tekstilindustrien. Indtil videre er teknologien dog forbundet med mange forholdsregler og ikke mindst omfattende efterbehandling af stoffet for at opnå et holdbart resultat.
Dispersionsfarvestofferne lægger sig i et tyndt lag på stoffet og ville være svære at styre ved direkte tryk. Det er varmen, der får farvestofferne til at sublimere, og i tilfældet med dispersionsfarvestoffer og polyester vil et direkte tryk kræve en efterfølgende varmebehandling. Det vil dog være vanskeligt at opnå så ensartet varmebehandling, at man undgår lysforskel i stoffet.
Transfertryk er klar til brug
Transfertryk kræver ikke som hovedregel ikke efterbehandling, men er klar til brug med det samme. Undtagelser er specialbehandlede tekstiler som fx Trevira tekstiler, der bliver stive i sublimationsprocessen, men får sin oprindelige tekstur igen efter ved vask.
Eksperimenter på papir
Den optimale trykteknik afhænger altid af design og krav til farver og detaljer. Transfertryk giver dig mulighed for at eksperimentere på transferpapiret for at opnå et absolut unikt resultat, mens direkte tryk på stoffet ikke kan erstattes, og du dermed risikerer at skulle kassere dyrt materiale og starte forfra.
Læs mere: Hvilken trykteknik vil fuldende dit projekt? Læs vores trykteknikguide
Flere fordele ved digitalt transfertryk på tekstil
- Transfertryk garanterer præcis og ubegrænset farvematch
- Grafiske detaljer genskabes med uovertruffen nøjagtighed på tekstilet
- Komplekse mønstre og design produceres nemt og sikkert på papir
- Hurtig reaktion på efterspørgsel og produktion af short-run genbestillinger med designs lagret på transferpapir
- Du kan trygt vælge high-end metervarer til din kollektion, fordi du finpudser designet på transferpapir
Er digitalt direkte tryk hurtigere end digitalt transfertryk?
Ja, selve sublimationen er hurtigere, når du undlader transferprocessen. Hvis dine tekstiler er blevet tilstrækkelig forbehandlet og er klar til at absorbere farvestofferne, kan resultatet blive udmærket. På visse typer tekstil, fx polyester, som er vores foretrukne materiale, vil vi dog altid anbefale transfermetoden, da dispersionsfarverne risikerer at flyde ud og det vil være svært at genskabe detaljerede designs.
Efter direkte tryk vil dine tekstiler sandsynligvis kræve grundig efterbehandling i form af speciel vask, varme og lignende for at opnå de ønskede farveægtheder. Ikke alle printvirksomheder råder over faciliteter til efterbehandling, og du vil ofte være nødt til selv at tage vare på efterbehandlingen. Du skal naturligvis også kalkulere ydelser til efterbehandling i dine samlede trykomkostninger og i leveringstiden.
Gør transfertryk til din foretrukne trykmetode i alle projekter med high-end polyester tekstiler
Vores kunder håndterer meget fine tekstilprodukter, hvor printet er essentielt for slutproduktet. Det giver sig selv, at producenter af modetekstiler og boligtekstiler har strenge krav til farver og mønstre, men også inden for de medicinske tekstiler er der brug for absolut præcision.
For de medicinske såvel som mange andre tekniske tekstiler gælder det, at udformningen af det tekstile produkt skal passe nøjagtigt til de øvrige elementer i slutproduktet, og at materialet opfylder alle sundheds- og sikkerhedsforskrifter.
Det er vigtigt for alle vores kunder at have et minimum af spild af det tekstile slutprodukt. Det er tillige en stor fordel at udviklingsarbejdet foregår ved hjælp af avanceret software og papir.
Test dine tekstile innovationsprojekter på papir
Transferpapir printeren er et vigtigt arbejdsredskab i alle de innovationsprojekter, vi arbejder med. Designere og teknikere har her en enestående chance for at forene deres know-how og eksperimentere med softwaren, farvestofferne og transferpapiret i en betydelig del af innovationsrejsen.
På et tidspunkt inddrager innovationsteamet naturligvis sublimationsprocessen i projektet, men det omfattende udviklingsarbejde fra tegnebrættet til transferpapiret sparer mange meter dyrt stof og er den rette vej til et fuldendt resultat.