Gardinmetervarer er en væsentlig del af vores produktion. Vi har specialiseret os i at printe på Trevira CS og andre præparerede stoffer, der ikke alene skal ende op i et smukt slutprodukt, men også har nogle essentielle egenskaber, der skal bevares.
Boligtekstiler er jo meget mere end gardiner. Vi printer også på gulvtæpper, møbelstoffer, metervare til puder, viskestykker, håndklæder, dækkeservietter og duge – der er næsten ingen grænser.
Digitalt print og megatrends gør vores stuer levende
Markedet for boligtekstiler er meget trendorienteret, og med et langt perspektiv. De såkaldte megatrends giver både retning og handlefrihed for producenter og designere. Der er også en stigende tendens til at inkludere print i disse megatrends. Ja selvfølgelig, fristes man jo til at sige.
Den digitale printteknologi har åbnet en skattekiste af detaljeret grafik, ubegrænsede farvepaletter og fotografiske gengivelser. De smukke print med hjorte, ugler og isbjørne havde ikke kunnet lade sig gøre for 15 år siden. Blomsterprint i uendelige rapportstørrelser gør dine tæpper og puder unikke og bringer naturen helt ind i stuen.
Polyester i boligtekstiler giver stærke slutprodukter
Polyester er et syntetisk materiale med stor styrke. Dets praktiske og holdbare egenskaber gør det et populært valg til boligtekstiler. Det er vi glade for.
Polyester egner sig godt til print. Vi anvender transferteknikken, som giver den bedste mulighed for at styre farvestofferne og et flot og meget holdbart slutresultat.
Læs også hvorfor scan htp a/s foretrækker at printe digitalt
Boligtekstiler til kontraktmarkedet
I større byggerier som hoteller, kontorer og offentlige institutioner skal alt være gennemtænkt fra starten. Detaljerede licitationer sætter rammerne, og det er nødvendigt at se helhedsbilledet for at kunne planlægge. Et gardin er mere end bare et smukt stykke stof i den rigtige længde. Der skal tages højde for stoffets fald og måske farvernes lysægthed, når det påvirkes af brug, lys og tid. Gulvtæpper skal være slidstærke, praktiske og behagelige. Møbelstofferne skal kunne renses uden at miste farve og funktionalitet.
Der er mange vigtige hensyn at forstå. Vi har stor gavn af en bred dialog med arkitekter, producenter og leverandører, fordi den hele tiden gør os klogere på materialerne og hjælper os med den vigtige produktudvikling.
Transfer print bevarer stoffets egenskaber
Vores kvalitetskontrol er omfattende og starter hos stofleverandøren. Vi sikrer altid, at metervaren er PFP (prepared for print). Er stoffet yderligere forbehandlet for at give slutproduktet en særlig funktionalitet, har vi også en fast testprocedure, der undersøger, hvordan printet reagerer på metervaren. Transferteknikken er skånsom for stoffet, og hverken printproces eller farvestoffer forringer stoffets egenskaber.
Slutbrugerne stiller krav om bæredygtige produkter
Bæredygtige tekstiler er blevet en selvfølge for forbrugerne. Naturligvis. Vores viden om miljøets skrøbelighed og sundhedsskadelige stoffer højner kravene i alle led af tekstilforædlingen. Også i printprocessen har vi konstant fokus på at gøre det lidt bedre og med så lille miljøbelastning som overhovedet muligt.