scan htp a/s er opstået i den innovative tankegang. Det er måske lidt overdrevet at kalde os alle sammen nørder, men det ender alligevel ret ofte med, at teammøderne rykker ud i produktionshallen, hvor vi er tæt på materialer og maskiner og kan prøve idéer af med det samme.
Innovationsprojektet starter altid med en idé
Innovationsprojekter hos os spænder vidt. Ofte er der tale om gentænkning af gamle metoder og materialer. Innovative tekstiler kan være en ny kombination af materialer, udseende og funktioner. Vi har innovationsprojekter på tværs af alle vores kundesegmenter, dog med overvægt af de tekniske tekstiler, hvor det er oplagt at opfinde nye kombinationer.
Innovationsprojekter involverer også helt nye tekstilfunktioner. De intelligente tekstiler bliver en naturlig del af vores hverdag, og mulighederne er uendelige.
Det gælder om at kende sine materialer og sine maskiner
Vores erfaring med innovationsprojekter går meget længere tilbage end det nuværende scan htp a/s. De fleste af os har arbejdet med udvikling af tekstilprint og printdesign i mange år. Vi er opflasket med de konventionelle trykteknikker og råder i dag over den nyeste digitale teknologi i vores danske produktionslokaler, vi er mere end blot fulgt med tiden – vi er med til at flytte barren for, hvad der kan lade sig gøre inden for vores niche.
Vi deler gerne ud af vores erfaring, når kunder kommer til os med en idé eller et projekt. Vi kender vores maskiner ned til hver enkelt dyse og vi har haft alle typer materialer i hænderne. Alligevel besidder vi behørig ydmyghed, og vi bliver hele tiden klogere på materialer og kombinationer af materialer og funktioner.
Alle innovationsprojekter behandles fortroligt
Vi underskriver fortrolighedserklæringer i rigtig mange projekter, men særligt i innovationsprojekterne er det vigtigt for kunden, at idéer og undersøgelser ikke offentliggøres eller afsløres over for slutkunder og konkurrenter i innovationsprocessen.
For os er diskretionen en indgroet del af vores arbejde. Vi tager vores fysiske forholdsregler ved at forbyde adgang til store dele af vores produktionsområde, og vi forventer også, at vores kunder behandler vores del af innovationsarbejdet fortroligt.